Værste sæsonstart for Spurs i 96 år
06. okt. 2008 10.38 Int. fodboldMed en 0-1 sejr gjorde oprykkerne fra Hull søndag Tottenhams i forvejen miserable sæsonstart endnu værre, og London-klubben kan nu se tilbage på den dårligste sæsonstart i 96 år. Uden sejr og med kun to point i syv kampe, er klubben ikke kommet dårligere fra start siden 1912.
Det historiske lavpunkt har da også fået flere engelske medier til at sammenligne Tottenhams pointtørke med Titanics forlis, der fandt sted i netop det år.
Udadtil tager Tottenhams spanske træner, Juande Ramos, dog placeringen med en vis ro. Til BBC sagde han efter kampen: - Spillernes attitude er meget positiv, men det er svært at vinde, når du ikke kan score mål.
Sidstnævnte kan være et lille hint til, at klubben kort før sæsonstarten blandt andre slogte målslugerne Robbie Keane og Dimitar Berbatov.
Hans assistent, Gus Puyet, tilføjede: - Situationen er ikke den bedste, og da sæsonen begyndte, tænkte vi ikke engang på, at vi kunne ende her. Men vi skal foretage nogle ændringer meget snart. Alle bærer ansvaret for det her.