FCK sikkert videre
28. aug. 2008 21.08 Int. fodboldFCK er med i puljen, når der fredag trækkes lod til den første runde af UEFA-Cuppen. Det står klart, efter at holdet torsdag aften spillede 4-2 mod Lillestrøm og med 7-3 samlet kan glæde sig til flere Europa-eventyr.
Allerede efter 10 minutter kunne FCK's nyindkøbte brasilianer, Cesar Santin, ganske overlegent score til 1-0. Senere gav et annulleret norsk mål københavnerne en kontramulighed, og her gjorde en anden brasilianer, nemlig Ailton Almeida, det til 2-0.
Første halvleg så også et norsk mål fra Olivier Occean, og selv om anden halvleg startede trægt, fik nordmændene lukket det danske forsvar op, og det resulterede i en scoring til 2-2 af Simen Brenne. Men med mål af både Atiba Hutchinson og Jose Junior var nordmændene prisgivet i sejren. Samlet over to kampe betød resultatet, FCK går videre med en samlet sejr på 7-3.