Brøndby henter Krohn-Dehli
29-08-08: 22:27 | af: Christoffer R. Stig Christensen

Den 25-årige offensive midtbanespiller Michael Krohn-Dehli skifter fra Ajax Amsterdam til Brøndby IF. Det skriver den hollandske klub på sin hjemmeside fredag aften.
Dermed vender danskeren tilbage til den klub, der i 2000 afhændede ham til netop Ajax Amsterdam. Michael Krohn-Dehli er aldrig rigtig slået igennem hos Ajax og har været lejet ud til Waaljwik og Sparta Rotterdam.
Hvad Brøndby skal betale for spilleren, eller hvor længe kontrakten gælder, er uvist. Brøndby har sent fredag aften endnu ikke bekræftet handlen.
Michael Krohn-Dehli har aldrig spillet i den bedste danske række, men har spillet en enkelt kamp for A-landsholdet.